Kursus: Skriv lidt lettere
Vil du gerne blive bedre til at skrive kort og præcist? Undgå misforståelser i din skriftlige kommunikation og spare tid på at skrive?
På dette kursus rydder vi ud i snørklede sætninger og skriver tekster, der på en let og levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.
Styrk din skriftlige kommunikation
Kurset er for dig, der gerne vil styrke din skriftlige kommunikation, uanset om du arbejder med webtekster, rapporter, informationsbreve, skriftlige afgørelser eller noget helt femte.
Vi trækker på den kommunikationsfaglige værktøjskasse og gør de fyldige, faglige og informationstunge tekster lidt lettere.
Få feedback på dine egne tekster
Der er max seks deltagere på holdet. Det betyder bedre tid til dig og dine tekster.
Sammen med virkningsfulde værktøjer og skrivetricks får du også feedback på dine tekster fra underviseren og dine medkursister.
Du får det største udbytte ved at arbejde med dine egne tekster.
På skrivekurset lærer du:
- At skrive interessante tekster om alle slags emner
- At bevare troværdigheden, når du skriver lidt lettere
- At fange og fastholde modtagerens interesse
- At formulere skarpe budskaber, der er til at forstå
- At undgå passiver og andet kancellisprog
- At blive bevidst om din egen skrivestil
- At skrive til forskellige målgrupper
- At tilpasse din tekst til forskellige kanaler
Mød underviseren
Journalist Lotte Kristiansen har arbejdet med modtagerorienteret kommunikation i mere end 10 år.
Hun hjælper virksomheder og foreninger med at skrive lidt lettere og underviser i kommunikationsfag på Erhvervsakademi Aarhus.
Kurset bliver holdt i Genfortæl på Mindet i Skanderborg. Frokost, te, kaffe og materialer er inkluderet i prisen.